Et menneskes fødsel

Mange forskellige emner nævnes i Koranen for at invitere folk til at tro. Nogle gange vises himlene, nogle gange dyr, og nogle ganger planter som bevis på Gud for mennesket. I mange af versene opfordres folk til at vende deres opmærksomhed mod deres egen skabelse. De mindes ofte om, hvordan mennesket kom til verden, hvilke stadier det har gennemgået, og hvad hans essens er:

نَحْنُ خَلَقْنَٰكُمْ فَلَوْلَا تُصَدِّقُونَ ۝٥٧ أَفَرَءَيْتُم مَّا تُمْنُونَ ۝٥٨ ءَأَنتُمْ تَخْلُقُونَهُۥٓ أَمْ نَحْنُ ٱلْخَٰلِقُونَ ۝٥٩

Vi har skabt jer; hvorfor vil I ikke sande det? Hvad mener I om den sæd, I udtømmer? Skaber I den, eller er det Os, der skaber?

Menneskets skabelse, og det mirakuløse aspekt i dette, understreges i mange andre vers. Nogle stykker information i disse vers er så detaljerede, at det er umuligt for nogen, der har levede i det 7. århundrede, at kende til dem. Nogle af dem er som følger:

1. Mennesket er ikke skabt fra hele sæden, men kun en meget lille del af det (sperm).

2. Det er manden, der afgør barnets køn.

3. Det menneskelige foster klæber sig til moderens livmoder som en igle.

4. Fosteret udvikler sig i tre mørke regioner i livmoderen. Folk, der levede, da Koranen kom til, vidste, at fødselens grundlæggende stof var relateret til mandens sæd, som blev udsendt under samleje. Og det faktum, at barnet blev født efter en ni måneder lang periode var tydeligvis en observerbar hændelse, der ikke gav behov for videre undersøgelse. Men den information, der lige er blevet citeret, ligger langt over det læreniveau, som folk havde på den tid. Disse blev bekræftet af videnskaben i det 20. århundrede.

Lad os nu gennemgå dem en efter en.

En dråbe sæd

Under seksuelt samleje udsendes 250 millioner sædceller ad gangen fra manden. Disse sædceller tager en besværlig rejse ind til moderens krop, indtil de kommer frem til ægcellen. Kun tusind ud af 250 millioner sædceller når frem til ægcellen. Ved slutningen af dette 5 minutters kapløb vil ægcellen, som er på størrelse med et halvt saltkorn, kun lade en af sædcellerne ind. Det vil sige, at menneskets essens ikke er hele sæden, men kun en lille del af den. Dette forklares i Koranen:

أَيَحْسَبُ ٱلْإِنسَٰنُ أَن يُتْرَكَ سُدًى ۝٣٦ أَلَمْ يَكُ نُطْفَةًۭ مِّن مَّنِىٍّۢ يُمْنَىٰ ۝٣٧

Regner mennesket da med, at det er overladt til sig selv? Var det ikke en dråbe af udstødt sæd?

Som vi har set, fortæller Koranen os, at mennesket ikke er skabt fra hele sæden, men kun en lille del af den. At den særlige fokus i denne udtalelse beskriver et faktum, der først er blevet opdaget af moderne videnskab, er bevis for, at udtalelsen er af guddommelig oprindelse.

Blandingen i sæden

Væsken kaldet sæd, som indeholder sædcellerne, består ikke kun af sædceller. I modsætning udgøres det af en blanding af forskellige væsker. Disse væsker har forskellige funktioner, såsom at indeholde den sukker, der er nødvendig for at give energi til cellerne, neutralisere syrerne ved indgangen til livmoderen og skabe et glat miljø, så sædcellerne let kan bevæge sig.

Interessant nok, når sæd nævnes i Koranen, henvises der også til dette faktum, som blev opdaget af moderne videnskab, og sæd beskrives som en blandet væske:

إِنَّا خَلَقْنَا ٱلْإِنسَٰنَ مِن نُّطْفَةٍ أَمْشَاجٍۢ نَّبْتَلِيهِ فَجَعَلْنَٰهُ سَمِيعًۢا بَصِيرًا ۝٢

Vi skabte mennesket af en dråbe, en blanding, for at sætte det på prøve, og så gav Vi det hørelse og syn.

I et andet vers henvises der igen til sæd som en blanding, og det understreges, at mennesket er skabt fra et ”udtræk” af denne blanding:

ٱلَّذِىٓ أَحْسَنَ كُلَّ شَىْءٍ خَلَقَهُۥ ۖ وَبَدَأَ خَلْقَ ٱلْإِنسَٰنِ مِن طِينٍۢ ۝٧ ثُمَّ جَعَلَ نَسْلَهُۥ مِن سُلَٰلَةٍۢ مِّن مَّآءٍۢ مَّهِينٍۢ ۝٨

som lavede alt, hvad Han skabte, mesterligt. Han skabte første gang mennesket af ler. Dets efterkommere laver Han af et udtræk af en foragtelig væske.

Det arabiske ord “sulala”, oversat som “udtræk”, betyder den essentielle eller bedste del af noget. I begge tilfælde betyder det en ”del af en helhed”. Dette viser, at Koranen er skrevet af Vilje, der kender til menneskets skabelse ned til den mindste detalje. Denne Vilje er Gud, menneskets Skaber.

Barnets køn

Indtil for ganske nylig troede man, at et barns køn blev bestemt af moderens celler. Eller man troede hvert fald, at kønnet blev bestemt af både manden og kvindens celler. Men vi får en anden information i Koranen, hvor der står, at maskulinitet eller femininitet skabes fra ” en dråbe af udstødt sæd ”.

وَأَنَّهُۥ خَلَقَ ٱلزَّوْجَيْنِ ٱلذَّكَرَ وَٱلْأُنثَىٰ ۝٤٥ مِن نُّطْفَةٍ إِذَا تُمْنَىٰ ۝٤٦

At Han skabte parret, mandligt og kvindeligt, af en dråbe, når den stødes ud.

De udviklende discipliner genetik og molekylær biologi har videnskabeligt bekræftet nøjagtigheden af denne information givet af Koranen. Man forstår nu, at kønnet bestemmes af sædcellerne fra manden, og at kvinden ikke har nogen rolle i denne proces.

Kromosomer er hovedelementerne i bestemmelsen af køn. To af de 46 kromosomer, som bestemmer et menneskes struktur, identificeres som kønskromosomer. Disse to kromosomer hedder ”XY” hos mænd og ”XX” hos kvinder, fordi formen af kromosomerne ligner disse bogstaver. Y kromosomet bærer genet, der koder for maskulinitet, mens X kromosomet bærer genet, som koder for femininitet.

Dannelsen af et nyt menneske begynder med krydskombinationen af et af disse kromosomer, som eksisterer i mænd og kvinder i par. Hos kvinder bærer begge komponenter i kønscellen, som deler sig i to under ægløsning, X kromosomer. Kønscellen hos manden producerer på den anden side to slags sædceller, en der indeholder X kromosomer og den anden Y kromosomer. Hvis et X kromosom fra kvinden sætter sig sammen med en sædcelle, som indeholder et X kromosom, så er barnet en pige. Hvis det mødes med en sædcelle, der indeholder et Y kromosom, så er barnet en dreng.

Med andre ord bestemmet barnets køn af, hvilket kromosom fra manden, der sætter sig sammen med kvindens ægcelle.

Intet af dette var kendt indtil opdagelsen af genetik i det 20. århundrede. Faktisk troede man i mange kulturer, at barnets køn blev bestemt af kvindens krop. Det var grunden til, at kvinder fik skylden, når de fødte piger.

Tretten århundreder før menneskelige gener blev opdaget, afslørede Koranen dog information, der benægter denne overtro, og henviste til, at kønnets bestemmelse ikke lå hos kvinden, men i mændenes sæd.

Klumpen der klynger sig til livmoderen

Hvis vi fortsætter med at undersøge de fakta, der gives til os i Koranen omkring dannelsen af mennesker, støder vi igen på nogle meget vigtige videnskabelige mirakler.

Når mandens sædceller møder kvindens ægceller, dannes essensen af det kommende barn. Denne ene celle, kendt som en ”zygote” i biologi, vil øjeblikkeligt begynde at reproducere sig selv ved dele sig, og vil til sidst blive til ”et stykke kød”, kaldet et foster. Dette kan selvfølgelig kun ses af mennesker ved hjælp af et mikroskop.

Fosteret tilbringer dog ikke hele sin udvikling i et tomrum. Det klynger sig til livmoderen ligesom rødder, der sidder godt fast til jorden med deres slyngtråde. Gennem dette bånd kan fosteret få de stoffer, der er essentielle for dets udvikling, fra moderens krop.¹

Her, i dette øjeblik, afsløres et meget vigtigt mirakel i Koranen. Da han henviser til fosteret, der udvikles i moderens livmoder, bruger Gud ordet ”alaq” i Koranen:

ٱقْرَأْ بِٱسْمِ رَبِّكَ ٱلَّذِى خَلَقَ ۝١ خَلَقَ ٱلْإِنسَٰنَ مِنْ عَلَقٍ ۝٢ ٱقْرَأْ وَرَبُّكَ ٱلْأَكْرَمُ ۝٣

Læs op i din Herres navn, Han, som skabte, som skabte mennesket af levret blod! Læs op! Din Herre, den mest gavmilde…

Betydningen af ordet ”alaq” på arabisk er ”en ting, der klynger sig til et sted”. Ordet bruges bogstaveligt talt til at beskrive igler, der klæber sig fast på en krop for at suge blod.

Bruget af et så passende ord om fosteret, der udvikler sig i moderens livmoder, beviser bestemt igen, at Koranen er en åbenbaring fra Gud, Herren af alle Verdenerne.

Omviklingen af muskler over knoglerne

Et andet vigtigt aspekt af informationen, der gives i Koranens vers, er menneskets udviklingsstadier i moderens livmoder. Det siges i verset, at knoglerne først udvikles i moderens livmoder, og så musklerne, som vikles omkring dem.

ثُمَّ خَلَقْنَا ٱلنُّطْفَةَ عَلَقَةًۭ فَخَلَقْنَا ٱلْعَلَقَةَ مُضْغَةًۭ فَخَلَقْنَا ٱلْمُضْغَةَ عِظَٰمًۭا فَكَسَوْنَا ٱلْعِظَٰمَ لَحْمًۭا ثُمَّ أَنشَأْنَٰهُ خَلْقًا ءَاخَرَ ۚ فَتَبَارَكَ ٱللَّهُ أَحْسَنُ ٱلْخَٰلِقِينَ ۝١٤

Dråben gjorde Vi til levret blod, blodet gjorde Vi til en klump kød, kødet gjorde Vi til knogler, og knoglerne beklædte Vi med kød. Så lod Vi det opstå som en ny skabning. Velsignet være Gud, den bedste skaber!

Embryologi er den gren af videnskaben, der studerer udviklingen af fosteret i moderens livmoder. Indtil for ganske nylig formodede embryologer, at knoglerne og musklerne i et foster blev udviklet samtidig. Af denne grund påstod nogle folk i lang tid, at disse vers var i uoverensstemmelse med videnskab. Men avanceret mikroskopisk forskning udført ved hjælp af nye teknologiske udviklinger har vist, at det, der står i Koranen, er helt ordret korrekt.

Disse observationer på det mikroskopiske niveau viste, at udviklingen i moderens livmoder finder sted på præcis den måde, det beskrives i versene. Først stivner bruskvævet hos fosteret. Så sætter de muskelceller, som udvælges fra vævet omkring knoglerne, sig sammen og vikler sig omkring knoglerne.

Denne begivenhed beskrives i en videnskabelig udgivelse med titlen Developing Human med de følgende ord:

Under den syvende uge begynder skelettet at sprede sig gennem kroppen og knoglerne tager deres rette form. Ved slutningen af den syvende uge og under den ottende uge finder musklerne deres pladser omkring knogleformene.²

Kort sagt er menneskets udviklingsstadier som de beskrives i Koranen i perfekt harmoni med fund fra moderne embryologi.

Tre stadier af babyen i livmoderen.

I Koranen siges det, at mennesket skabes med en tretrinsproces i moderens livmoder.

خَلَقَكُم مِّن نَّفْسٍۢ وَٰحِدَةٍۢ ثُمَّ جَعَلَ مِنْهَا زَوْجَهَا وَأَنزَلَ لَكُم مِّنَ ٱلْأَنْعَٰمِ ثَمَٰنِيَةَ أَزْوَٰجٍۢ ۚ يَخْلُقُكُمْ فِى بُطُونِ أُمَّهَٰتِكُمْ خَلْقًۭا مِّنۢ بَعْدِ خَلْقٍۢ فِى ظُلُمَٰتٍۢ ثَلَٰثٍۢ ۚ ذَٰلِكُمُ ٱللَّهُ رَبُّكُمْ لَهُ ٱلْمُلْكُ ۖ لَآ إِلَٰهَ إِلَّا هُوَ ۖ فَأَنَّىٰ تُصْرَفُونَ ۝٦

Han skaber jer i jeres moders liv den ene gang efter den anden, i tre slags mørke. Dette er Gud, jeres Herre. Herredømmet er Hans. Der er ingen anden gud end Ham. Hvordan kan I lade jer aflede?

Som det vil fremgå, udpeges der i dette vers, at et menneske skabes i moderens livmoder over tre distinkte stadier. Faktisk har moderne biologi afsløret, at barnets embryologiske udvikling finder sted i tre distinkte regioner i moderens livmoder. I dag betragtes dette emne i alle embryologiske fagbøger inden for medicinens verden som grundlæggende viden. For eksempel skrives dette faktum i Basic Human Embryology, en grundlæggende referencetekst inden for embryologiens område: ”Livet i livmoderen har tre faser: præembryonal; de første to og en halv uge, embryonal: indtil slutningen af den ottende uge, og fostertilstand; fra den ottende uge til fødslen.”³

Disse faser henviser til barnets forskellige udviklingsstadier. Kort sagt er hovedelementerne af disse udviklingsfaser som følger:

- Præembryonale fase

I denne første fase vokser zygoten ved deling, og når den bliver en celle

klynge, begraver den sig selv i livmoderens væg. Som de fortsætter med

at vokse, organiserer cellerne sig selv i tre lag.

- Embryonale fase

Den anden fase varer i fem og en halv uge, hvor barnet kaldes et ”embryo”. I dette stadie begynder de grundlæggende organer og systemer i kroppen at vise sig fra lagene af celler.

- Fostertilstand

Fra denne fase af kaldes embryoet et ”foster”. Denne fase begynder ved svangerskabets ottende uge og varer indtil fødselsøjeblikket. De distinkte kendetegn ved denne fase er, at fosteret ligner et menneske med sit ansigt, sine hænder og fødder. Denne fase varer i omkring 30 uger, og udviklingen fortsætter indtil fødselsugen.

Information om udviklingen i moderens livmoder blev først tilgængelig efter observationer med moderne udstyr. Stadig findes disse informationer, ligesom mange andre videnskabelige fakta, i Koranens vers på en mirakuløs måde. Det faktum, at en så detaljeret og præcis information blev givet i Koranen på en tid, hvor folk havde begrænset information inden for medicinske områder, er tydeligt bevis for, at Koranen ikke er menneskets ord, men Guds.

Noter

1. Moore, Keith L., E. Marshall Johnson, T. V. N. Persaud, Gerald C. Goeringer, Abdul-Majeed A. Zindani, and Mustafa A. Ahmed, 1992, Human Development as Described in the Qur'an and Sunnah, Makkah, Commission on Scientific Signs of the Qur'an and Sunnah, p. 36 ↩
2. Moore, Developing Human, 6. edition,1998. ↩
3. Williams P., Basic Human Embryology, 3. edition, 1984, p. 64. ↩

Koranhenvisninger

• Koranen, 56:57-59
• Koranen, 75:36-37
• Koranen, 76:2
• Koranen, 32:7-8
• Koranen, 53:45-46
• Koranen, 96:1-3
• Koranen, 23:14
• Koranen, 39:6