Universets udvidelse

I Koranen, som blev åbenbaret for 14 århundreder siden på en tid, hvor astronomiens videnskab stadig var primitiv, blev universets udvidelse beskrevet sådan her:

Ordet ”himlen”, som bruges i dette vers, bruges diverse steder i Koranen med betydningen af rum og univers. Ordet bruges igen her med den betydning. Med andre ord afsløres det i Koranen, at universet ”udvider sig”. Og det er den konklusion, videnskaben har nået i dag.

Ind til begyndelsen af det 20. århundrede var det eneste synspunkt, der herskede i videnskabens verden, at ”universet har en konstant natur og det har eksisteret i uendelig tid”. Forskningen, observationerne og beregningerne udført ved hjælp af moderne teknologi har dog vist, at universet faktisk havde en begyndelse, og at det konstant ”udvider sig”.

I begyndelsen af det 20. århundrede beregnede den russiske fysiker Alexander Friedmann og den belgiske kosmolog Georges Lemaitre teoretisk, at universet er i konstant bevægelse, og at det udvider sig.

Dette faktum blev også bevist af observationsdata i 1929. Mens han observerede himlen med et teleskop, opdagede Edwin Hubble, amerikansk astronom, at stjernerne og galakserne konstant bevægede sig væk fra hinanden. Et univers, hvor alt konstant bevæger sig væk fra alt andet indebar et konstant udvidende univers. Observationerne udført i de efterfølgende år bekræftede, at universet konstant udvider sig. Dette faktum blev forklaret i Koranen, før nogen kendte til det. Det er fordi, Koranen er ord fra Gud, Skaberen, og Herskeren over hele universet.