Det Byzantinske Riges sejr

En anden forbløffende afsløring, som Koranen giver om fremtiden, findes i første vers i Sura Rum, som henfører til Det Byzantiske Rige, den østlige del af det senere Romerske Rige. I disse vers siges det, at det Byzantiske Rige havde stået over for et stort nederlag, men at det snart igen ville sejre.

Disse vers blev afsløret omkring 620 e. Kr., næsten syv år efter de kristne byzantinskes nederlag i hænderne på de persiske afgudsdyrkere. Stadig blev det skrevet i versene, at Det Byzantiske Rige snart ville sejre. Faktisk havde Det Byzantiske Rige på den tid lidt så store tab, at det virkede umuligt for dem overhovedet at overleve, for slet ikke at tale om at sejre igen. Ikke kun perserne, men også Avarerne, Slaverne og Lombarderne udgjorde seriøse trusler mod det Byzantiske Rige.

Avarerne var nået så langt som til Konstantinopels vægge. Den Byzantiske hersker Heraklios havde beordret, at guldet og sølvet i kirkerne skulle smeltes og laves om til penge for at møde hærens omkostninger. Da dette viste sig at være utilstrækkeligt blev selv bronzestatuer smeltet og omdannet til penge. Mange guvernører havde gjort oprør mod Kejser Heraklios, og riget var ved at falde sammen. Mesopotamien, Kilikien, Syrien, Palæstina, Egypten og Armenien, som tidligere havde tilhørt det Byzantiske Rige, blev invaderet af de afgudsdyrkende Persere.¹

Kort sagt forventede alle, at det Byzantiske Rige ville blive ødelagt. Men lige i det øjeblik blev de første vers i Sura Rum afsløret, og meddelte, at det Byzantiske Rige ville triumfere om nogle få år. Denne sejr virkede så umulig, at arabiske polyteister var gået så langt som at gøre grin med versene. De troede, at sejren meddelt i Koranen aldrig ville finde sted.

Omkring syv år efter åbenbaringen af de første vers i Sura Rum i december år 627 e.Kr., blev et afgørende slag mellem det Byzantiske Rige og det Persiske Rige udkæmpet ved Nineve. Og denne gang besejrede den Byzantinske hær overraskende perserne. Nogle få måneder senere måtte perserne lave en aftale med det Byzantiske Rige, som tvang dem til at tilbagegive de områder, de før havde erobret.²

Til sidste blev ”Romernes sejr”, udråbt af Gud i Koranen, mirakuløst til virkelighed.

Et andet vigtigt mirakel afsløret i disse vers er meddelelsen om et geografisk faktum, som ikke kunne have været kendt af nogen på den tid.

I det tredje vers i Sura Rum bliver vi fortalt, at Romerne var blevet besejret i den laveste region af Jorden. Dette udtryk, på arabisk ”Adna al Ard”, fortolkes i mange oversættelser som ”et sted i nærheden”. Men dette er ikke den bogstavelige betydning af det originale udtryk, men en billedlig fortolkning af det. Ordet ”Adna” stammer på arabisk fra ordet ”deni”, som betyder ”lav”, og “ard”, som betyder verden. Derfor betyder udtrykket “Adna al Ard” faktisk “det laveste sted på Jorden”.

Interessant nok fandt de afgørende faser af krigen mellem det Byzantiske Rige og perserne, da de Byzantiske blev besejret og mistede Jerusalem, faktisk sted på det laveste sted på jorden. Denne specificerede region er Det Døde Hav, som er placeret ved skæringspunktet mellem det land, der tilhører Syrien, Palæstina og Jordan. Det ”Døde Hav”, som ligger 395 under havets overflade, er virkelig jordens laveste område.

Dette betyder, at det Byzantiske Rige blev besejret på verdens laveste punkt, ligesom det står i verset.

Det mest interessante punkt ligger dog i det faktum, at højden af Det Døde Hav kun kunne blive målt med moderne måleteknikker. Før det var det umuligt for nogen at vide, at det var det laveste område på Jordens overflade. Stadig blev denne region erklæret for Jordens laveste punkt i Koranen. Altså giver dette videre bevis for, at Koranen er en guddommelig åbenbaring.