Ordet “Haman” i Koranen

Den information, der gives i Koranen omkring det gamle Egypten, afslører mange historiske fakta, som ikke er blevet opdaget indtil for nyligt. Disse fakta indikerer også for os, at hvert ord i Koranen er kommet til af sand visdom.

Haman er en karakter, hvis navn er nævnt i Koranen sammen med Faraoen. Han registreres seks forskellige steder i Koranen som en af de tætteste mænd på Faraoen.

Overraskende nok nævnes Hamans navn aldrig i de sektioner af Toraen, der beskæftiger sig med Moses’ liv. Men omtalen af Haman kan findes i det sidste kapitel af det Gamle Testamente, som navnet på en hjælper til en Babylonsk konge, som påførte Israelitterne mange grusomheder omkring 1100 år efter Moses.

Nogle ikke-muslimer, som påstår, at Profeten Muhammad (må fred være med ham) skrev Koranen ved at kopiere fra Toraen og Biblen, påstår også, at han under processen forkert overførte nogle af emnerne fra disse bøger til Koranen.

Det absurde ved disse påstande blev først demonstreret, efter det egyptiske hieroglyffiske alfabet var blevet tydet, for omkring 200 år siden, og navnet ”Haman” blev opdaget i de gamle skrifter.

Før disse opdagelser kunne skriverierne og inskriptionerne fra det gamle Egypten ikke forstås. Sproget i det gamle Egypten var hieroglyffisk, hvilket overlevede gennem tiden. Men med spredningen af kristendommen og andre kulturelle indflydelser i det 2. og 3. århundrede e.Kr., forlod Egypten sine gamle trosretninger såvel som hieroglyffisk skriveri. Det sidst kendte eksempel på brug af hieroglyffer var en inskriptioner fra 394 e.Kr. Så blev det sprog glemt, og der var ingen tilbage, der kunne læse og forstå det. Og sådan var situationen indtil for omkring 200 år siden…

Mysteriet om de gamle egyptiske hieroglyffer blev løst i 1799 med opdagelsen af en plade kaldet ”Rosettestenen”, der stammede fra 196 f.Kr. Det vigtige ved denne inskription var, at den var blevet skrevet med tre forskellige slags skrift: Hieroglyffer, demotisk (en forenklet version af gammel egyptisk hieratisk skrift) og græsk. Ved hjælp af den græske skrift blev den gamle egyptiske skrift afkodet. Oversættelsen af inskriptionen blev færdiggjort af en franskmand ved navn Jean-Françoise Champollion. Altså blev et glemt sprog og de begivenheder, der var relateret til det, bragt frem i lyset. På denne måde blev en stor del viden om det gamle Egyptens civilisation, religion og sociale liv tilgængeligt.

Gennem tydningen af hieroglyffen blev vigtig viden afsløret: navnet ”Haman” blev faktisk nævnt i egyptiske inskriptioner. Dette navn blev omtalt i et monument i Hof Museet i Wien.¹

I ordbogen for Folket i Det Nye Kongedømme, som blev lavet baseret på hele samlingen af inskriptioner, siges Haman at være ”lederen af stenbrudsarbejdere.”²

Resultatet viste en meget vigtig sandhed. I modsætning til de falske påstande fra Koranens modstandere var Haman en person, som levede i Egypten på Moses’ tid, som havde været tæt på Faraoen, og havde været involveret i bygningsarbejde, ligesom det siges i Koranen.

Endvidere er verset i Koranen, som beskriver hændelsen, hvor Farao bad Haman om at bygge et tårn, i perfekt overensstemmelse med dette arkæologiske fund:

Som konklusion gjorde eksistensen af navnet Haman i de gamle egyptiske inskriptioner ikke kun Koranens modstanderes opfundne påstande ugyldige, men bekræftede også endnu en gang det faktum, at Koranen kommer fra Gud. På en mirakuløs måde kommunikerer Koranen historisk information til os, som man ikke besad eller forstod på Profetens tid.